Kvalitetskoordinator
Brænder du for fødevaresikkerhed, og har du solid erfaring med kvalitetsstyring og HACCP? Dan Cake i Give vokser, og grundet stor travlhed søger vi nu en kvalitetskoordinator til vores dynamiske team. Vi producerer alt fra skærekager til cookies og befinder os midt i en spændende udviklingsproces. Udvidelse af fabrikken er netop taget i brug.
Om jobbet
Du får en selvstændig og afvekslende fuldtidsstilling med en bred berøringsflade på tværs af organisationen.
Dine primære opgaver bliver:
- Vedligehold og udvikling af kvalitetsstyringssystemet og HACCP
- HACCP-team deltagelse og intern audit
- Risikovurdering af råvarer og udarbejdelse af prøveudtagningsplaner samt fysisk prøveudtagning
- Deltagelse i den daglige drift via opfølgning på produktion og råvaremodtagelse
- Medvirke til virksomhedens bevægelse mod mere digitaliseret dokumentation og til videreudvikling af vores sporbarhedssystem
Din profil
Vi forestiller os, at du har 5-7 års erfaring fra en lignende rolle i fødevareindustrien (gerne med bagerikendskab).
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Har erfaring med HACCP-baserede ledelsessystemer (IFS og BRC)
- Formulerer dig overbevisende på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt (tysk er en fordel)
- Arbejder struktureret, systematisk og har en udpræget ordenssans
- Er en erfaren IT-bruger og har mod på nye digitale systemer
- Er troværdig, lyttende og trives i teamsamarbejde
Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job i en velrenommeret virksomhed præget af travlhed, højt engagement og et stærkt sammenhold. Omgangstonen er positiv og uformel. Løn og pension fastsættes efter kvalifikationer. Fleksibilitet i forhold til arbejdstider kan forekomme efter behov.
Ansøgning
Vi indkalder løbende til samtaler og forventer at afslutte rekrutteringen i løbet af oktober 2026.
Send derfor din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger via vores hjemmeside.
Angiv Kvalitetskoordinator i emnefeltet.