Skip to main content

Bag om kagerne

Måske har du en favoritkage fra Dan Cake? Mazarintærten, citronmånen, romkugler eller én af de mange lækre roulader? Så har du sikkert også vænnet dig til – fikst og hurtigt – at befri kagen fra emballagen og rette den an på tallerkenen foran dine forventningsfulde gæster. Men har du tænkt på, hvordan kagen bliver til? Dét får du indblik i her.

Ta’ med i bageriet

Den skønne duft er det første, som slår dig i møde, når du træder ind i produktionen hos Dan Cake – vores store, moderne bageri. Her ser du et sindrigt miks af ovne, ansatte, transportbånd, kager og maskiner – hvor du end kigger hen. Hér bliver kagerne til virkelighed. Og det er også hér, vi tester de mange velduftende kreationer:

Hvordan er smagen, duften og udseendet? Er der noget, som skal korrigeres – eller står vi med et perfekt resultat?

Alt bliver testet – i de forskellige trin af produktionsprocessen. Både mens dejen bliver blandet og rørt, efter den har forladt ovnen – og tæt på sidste holdbarhedsdato tester vi; vi tager vareprøver til side fra hvert eneste batch, vi bager.

Bageriet hos os rummer både passionen for det klassiske danske kagebagværk og det gennemtestede og moderne produktionsanlæg.

Når en kage bliver skabt

Der er stor opmærksom på, at kvaliteten bliver holdt. Hele tiden. For samtlige produkter. Vi kontrollerer alt gennem hele processen frem til det færdige resultat. Døgnet rundt. Alle råvarer og maskiner testes og tilses løbende, så eventuelle fejl straks kan blive korrigeret.

Vi har lagt forskellige sensoriske kontroller ind for hele fremstillingsprocessen. Fra vi blander dejen, tilbereder frugtfyldninger eller glasur til vi pakker den færdigbagte kage og sender den ud i butikkerne. Alt skal være i orden. 

Uimodståelige idéer – bagt gennem alle årene

Skærekager – med og uden glasur. Roulader – med cremet vaniljesmag. Og romkugler, citronmåner, sandkager og blåbærmuffins. Og hele resten af den årelange perlerække af søde, fristende kager fra vores bageri: Alt sammen udtænkt, afprøvet, forfinet og færdigbagt hos Dan Cake siden den spæde begyndelse i 1931.

Nogle gange er det den spontane, inspirerede idé hos en medarbejder, som starter det hele. Eller feedback fra en kunde – som har et ønske. Eller også eksperimenterer vores eget ’kagelaboratorium’ sig frem til den næste store folkelige kagekendis.

Kig nærmere på flere af vores særlige milepæle på tidslinjen.