Gå til hovedindhold

Tag: Halloween

Halloweenkager med skumfidus-spindelvæv

Giv din Halloween-kage eller -roulade et ekstra uhyggeligt udtryk med spindelvæv af skumfiduser, sukkerøjne og blodrødt syltetøj.

Kom en god portion skumfiduser i en skål, der kan tåle mikroovn. Giv dem 10-20 sekunder i mikroovnen, til de er bløde og let smeltede. Lad dem køle lidt af.

Klem den bløde skumfidusmasse et par gange mellem hænderne, og træk den derefter ud mellem fingrene, så der dannes lange, tynde tråde. Fordel trådene hen over kagen eller rouladen, indtil du har skabt et spindelvæv.

Flyt din Halloween-kage eller -roulade over på et serveringsfad. Fordel sjove sukkerøjne på toppen, og afslut med lidt tyndt, rødt syltetøj for at give et ekstra uhyggeligt udtryk.

Små halloweenkager med blødende hjerner

Med ganske få ingredienser kan du nemt give dine Halloween-muffins eller -minikager et ekstra uhyggeligt twist.

Alt, du skal bruge, er hvid glasur, valnødder og lidt blodrødt syltetøj.

Start med at røre en hvid glasur, og fordel den på toppen af dine muffins eller minikager. Placér derefter en valnød midt på hver kage, og tryk den let ned i glasuren. Valnøddens form og struktur får den til at ligne en lille hjerne.

Afslut med lidt tyndt, rødt syltetøj, som du fordeler hen over valnødden og lader løbe lidt ned over den hvide glasur.

Så har du på ganske enkel vis skabt effekten af en blødende hjerne.

Skræmmende træstamme­dyr til Halloween

Gør Halloween-hyggen lidt sjovere, og lad børnene lave deres helt egne finurlige fantasidyr af Halloween-træstammer og -kakaokugler.

Start med at sætte en Halloween-træstamme og en Halloween-kakaokugle sammen ved hjælp af en tandstik.

Klister sukkerøjne fast på kakaokuglen med lidt glasur, og stik små saltstænger i træstammens sider som ben.

Vil du give dit fantasidyr vinger, kan du knække en kiks i to og sætte delene fast på ryggen.

Herfra er det bare fantasien, der sætter grænser – måske skal dit dyr have ekstra øjne, lange ben eller noget helt tredje?

Det er en nem og hyggelig Halloween-aktivitet, hvor børnene kan være kreative og bagefter nyde deres helt egne skræmmende træstammedyr.

Simpelt og nemt halloween kagepynt

Pynt dine kager uden meget forberedelse. Skab en enkel og dekorativ løsning til dine Halloween Muffins med små græskar eller spøgelser på pind.

Disse små figurer kan købes færdiglavede eller du kan lave dem selv af fondant og pynte dem på f.eks. muffins, minikager, roulader eller kakaokager.

Du kan også pynte dine Halloween Muffins med orange glasur. Det vil uden tvivl fremhæve dit Halloween-tema.

Uhyggelige øjne på træstammer

Tilføj et uhyggeligt touch til dine Halloween træstammer med spiselige sukkerøjne.

Du kan købe færdige sukkerøjne, eller lave dem selv ved at udstikke små runde stykker marcipan og tegne pupillerne med sort pastafarve.

Placér øjnene tilfældigt rundt omkring på kagerne for et vildt og skørt udtryk. Disse øjne tilføjer sjov og humor til dine Halloween træstammer og er en hurtig måde at skabe noget ekstra specielt.

Fyldt græskarkage

Skal din Halloween Kage med kakao have et ekstra twist?

Fyld øjne og mund i din udskåret halloween kage med chokoladeknapper. De tilføjer ikke blot smag, men skaber også kontrast og tekstur.

For en ekstra wow-effekt kan du placere små LED-lys i midten af kagen, hvilket vil få ansigtet til at lyse op – ligesom en rigtig græskarlygte.

Det er en både festlig og dramatisk måde at dekorere din kage på, og den vil uden tvivl være et samtaleemne til Halloween-festen.

Udskåret græskarkage

Giv din Halloween Kage med kakao et autentisk græskar-look! Skær et uhyggeligt ansigt i kagen – præcis som man ville udskære et græskar.

Du kan skære store, trekantede øjne, en skæv mund eller måske noget helt tredje, afhængigt af hvor kreativ du vil være.

Brug dette tip som en sjov aktivitet til din Halloween-fest, hvor både børn og voksne selv kan være med til at udskære kagen.

Det er en sjov og anderledes måde at bruge en Halloween Kage med Kakao på.

Spøgelsesglasur på muffins

Forvandl dine Halloween chokolademuffins til søde, små spøgelser med en enkel glasurarbejde.

Start med at dække dine muffins med en glat, blank hvid glasur. Brug en lille sprøjtepose og fyld den med farvet glasur til at tegne øjne og en mund.

Du kan variere udtrykket ved at lave øjnene store og munden åben for et mere dramatisk udseende, eller hold det simpelt og sødt med små øjne og en lille cirkelformet mund.

Det er nemt og sjovt for både børn og voksne, og resultatet er garanteret at skabe smil til Halloween-festen.

Edderkoppepynt på muffins

Forvandl dine Halloween Minikager til festlig og uhyggelig pynt, der vil imponere dine gæster. Det er både sjovt og nemt at lave, og du skal kun bruge få ingredienser.

Start med klippe lakridssnører for at lave edderkoppens ben. Tag et mørkt bolsje, for eksempel et lakridsbolsje og placer det midt på kagen som edderkoppens krop.

Når du har placeret bolsjet, trykker du forsigtigt de små lakridsben ind under “kroppen,” så de sidder fast på toppen af Halloween Minikagen. Hvis du vil gøre edderkopperne ekstra detaljerede, kan du bruge små sukkerøjne eller glasur til at tegne ansigter på bolsjerne.

Placér de færdige Halloween edderkop-minikager på et fad og server dem til dine gæster – de vil helt sikkert få et lille chok! 🕷️