Tips & tricks
Julemazarinkage
Sådan gør du:
Giv julen et lækkert lagkage-twist!
Tag tre af vores julemazarintærter med lækre julekrydderier, og smør abrikosmarmelade på toppen af to af dem. Læg kagerne oven på hinanden – den tredje skal være øverst uden marmelade på toppen.
Blødgør smørret, og riv appelsinskal i for ekstra julestemning. Pisk smørret sammen med flormelis, til du får en let og luftig smørcreme. Smør cremen rundt om hele kagen, så den står flot og samlet, men lad toppen være fri.
Smelt derefter chokoladen. Dyp en teske i den smeltede chokolade, og tegn små juletræer på bagepapir. Lad dem sætte sig, og placer dem derefter oprejst rundt om kagen – eller pynt med lige det juledesign, du har lyst til. Kun fantasien sætter grænser!
En sjov, nem og virkelig fin julekage, som er helt perfekt på kagebordet.
Ingredienser:
- 3 stk. Julemazarintærter
- 1 glas abrikosmarmelade
- 2 appelsiner
- 2 pakker smør
- 400 g flormelis
- 150 g mørk chokolade