Juleroulade med festlig topping
Gør lidt ekstra ud af din kakaoroulade med hjemmelavet pisket chokoladecreme og julesmåkager på toppen.
Antal
8 portioner
Sværhedsgrad
Let
Du kan bruge:
1 Juleroulade med kakaocreme
Mørk chokolade
Piskefløde
Julesmåkager
Sprøjtepose med stjernetyl
Elpisker
Fremgangsmåde
- Du laver chokoladecremen ved at varme 2 dl piskefløde op til lige under kogepunktet
- Kom hakket mørk chokolade ned i den varme fløde.
- Rør rundt med en ske til chokoladen er smeltet, og cremen er glat og ensartet.
- Sæt chokoladecremen på køl i et par timer, så den får lov til at sætte sig.
- Pisk herefter cremen med en elpisker, til den bliver let og luftig.
- Kom den piskede chokoladecreme i en sprøjtepose med stjernetyl, og pynt kakaorouladen med fine toppe.
- Sæt små julesmåkager på toppen ind imellem chokoladecremen for at fuldende det festlige juleudtryk.
Et godt tip!
Kom flormelis i en si og drys det ovenpå rouladen som sne. Det giver et elegant, vinterligt udtryk.











