Gå til hovedindhold

Tag: Påske

Påskeharer

Med vores påske rom- og kakaokugler er det nemt og hyggeligt at lave disse små, søde påskeharer, som pynter ekstra fint på påskebordet.

Påske træstammer som spiselige bordkort

Skab et unikt og festligt påskebord med spiselige bordkort. Start med at udklippe papir i påskeægsform, og skriv dine gæsters navne på. Placer dem ovenpå hver sin Påske Træstamme, så de fungerer som personlige og delikate bordkort.

Dæk herefter bordet med tre smukt anrettede skåle fyldt med Påske Romkugler, Påske Kakaokugler og Påske Træstammer. Ved at bruge de fine gule kager på denne måde bringer du både kreativitet og søde lækkerier til bordet og skaber samtidig et indbydende udtryk, der glæder både øjne og smagsløg.

Perfekt til at imponere dine gæster og skabe en hyggelig påskestemning.

Citron påskekagen toppet med marengs

Start med at pakke din påskekage ud og placér den på et serveringsfad.

Lav derefter marengsmassen: Pisk æggehvider stive, og tilsæt gradvist sukker, indtil massen er blank og danner faste toppe. Fyld marengsen i en sprøjtepose med en stjernetyl og sprøjt små toppe eller bølgende mønstre ud over kagen for et elegant udtryk.

Brænd forsigtigt toppen med en gasbrænder, indtil marengsen får en gylden overflade. Afslut med at pynte kagen med små påskeæg, som du trykker let ned i marengstoppen for et festligt udtryk.

En smuk og lækker påskekage – perfekt til en god kop kaffe, som kan nydes i din påskeferie!

Isdessert med påskeroulade

Start med at pakke din påskeroulade ud og skær den i ca. 2 cm tykke skiver. Placér en skive i bunden af et lavt, rundt serveringsglas, og læg en kugle citronsorbet ovenpå. Afslut med endnu en skive roulade, som trykkes let ned over isen, så hele desserten samles og får flotte lag.

Sæt glassene på frost, indtil de skal serveres. Tag dem ud et øjeblik før servering, så de er perfekt afkølede uden at være hårde. Pynt med flødeskum og frisk frugt eller små påskeæg for et festligt udtryk.

En nem og dekorativ isdessert – perfekt som afslutning på årets påskefrokost