Gå til hovedindhold

Citronmåne fødselsdagskage

Lav en unik fødselsdagskage til en du holder af – helt enkelt med Citronmåner.

Start med at pakke dine Citronmåner ud og læg dem på et serveringsfad. Placér derefter månerne i den klassiske form – med arme, ben og hoved – og justér dem let, så figuren får den rette silhuet. Skær evt. lidt af kagerne, hvis du vil gøre figuren mere detaljeret.

Så er det tid til pynt! Brug farverigt slik til at lave hår, tøj og sko. Sæt små flag og lys i, og lad børnene hjælpe med at dekorere – det må gerne være lidt fjollet og festligt.

En sjov og lækker kageidé, som er perfekt til fødselsdage, børnefester eller bare en hyggestund med familien.

Citron påskekagen toppet med marengs

Start med at pakke din påskekage ud og placér den på et serveringsfad.

Lav derefter marengsmassen: Pisk æggehvider stive, og tilsæt gradvist sukker, indtil massen er blank og danner faste toppe. Fyld marengsen i en sprøjtepose med en stjernetyl og sprøjt små toppe eller bølgende mønstre ud over kagen for et elegant udtryk.

Brænd forsigtigt toppen med en gasbrænder, indtil marengsen får en gylden overflade. Afslut med at pynte kagen med små påskeæg, som du trykker let ned i marengstoppen for et festligt udtryk.

En smuk og lækker påskekage – perfekt til en god kop kaffe, som kan nydes i din påskeferie!

Snemænd cakepops

Lav snemænd af store og små havregrynskugler. Sæt først den lille havregrynskugle på en pind, som hoved, dernæst den store som krop.

Smelt hvid og mørk chokolade. Dyp havregrynskuglerne i den hvide chokolade, lad den størkne lidt. Sprøjt derefter knapper og ansigt på snemanden med den mørke chokolade. Server til julekagebordet.

Et indbydende julekagebord

Start med at vælge din yndlings juledug for at sætte den helt rette stemning. Tilføj små dekorationer som grangrene, kogler, julepynt og små indpakkede gaver rundt omkring på bordet – det er de små detaljer der tæller.

Sæt et udvalg af vores juleklassikere /f.eks. vælge julerouladen med sirup, havregrynskuglerne, en krydret julekage eller julemazarintærten) på smukke fade og tallerkner. For at gøre det ekstra festligt kan du pynte kagerne med et drys flormelis, lidt revet appelsinskal eller toppe dem med julesmåkager.

Til sidst kan du tilføje små skåle med flødeskum, bær og nødder.

Farverig smørcreme på dine kager

Gør dine chokolademuffins ekstra festlige ved at pynte dem med farverig smørcreme.

Start med at lave en lækker, luftig smørcreme ved at piske smør og flormelis sammen, indtil blandingen er let og cremet.

Find din sprøjtepose frem og mal farverige striber af lige den pastafarve du ønsker.

Du kan bruge forskellige tyllehoveder for at skabe flotte mønstre og designs på dine muffins.

Sæt smukke, friske bær ovenpå din smørcreme som passer i farverne.

Mazarintærte med et julet twist

  1. Smør toppen af mazarintærten med et lag nøddecreme.
  2. Læg derefter pebernødderne i en pose og knus dem med en kagerulle
  3. Drys pebernødcrumblen henover den smurte top af mazarintærten.